Jeg sad og surfede på Facebook og kom til at snage lidt rundt blandt nogle unge kvinder. De komplimenterede kærligt hinandens billeder. Fælles for dem alle var, at de sendte samtlige komplimenter retur. Øjeblikkeligt. Konstant.
Ej, hvor er du smuk. Tak, du er da selv endnu smukkere.
Fed bluse du har på. Den er gammel og bare fra Bilka.
Du er bare så dygtig. Ej, du er endnu dygtigere skat. Det ved alle.
STOP IT! Vi udvander fuldstændig et kærligt kompliment, når vi slår auto-piloten til og straks kvitterer med noget tilsvarende.
Vi føler, vi skylder noget til den, der har komplimenteret os. Det gør vi ikke. Der findes ikke et kompliment-regnskab, vi har ansvaret for at balancere, så alle får.
I stedet skal vi øve os i at tage imod. Tage komplimentet ind og bare sige tak, smile og glæde os over ordene, uden at bruge energi på at gøre gengæld.
Vi giver komplimenter retur for at kompensere for at have fyldt for meget. Været i centrum. Taget opmærksomhed fra andre. Derfor får vi trang til at ville balancere, så alle får.
Men vi må gerne fylde. Vi må gerne få opmærksomhed. Vi må gerne være i centrum. Det skal vi lære at have det godt med.
Komplimenter føles skønne at få og give, når de opstår spontant og fra hjertet. Helt rent og uden forventninger.
Jeg har brug for at sige, at jeg synes du er fuldstændig fantastisk, PRÆCIS som du er. Dit unikke bidrag har verden været SÅ meget brug for. Jeg glæder mig STORT til at se dig folde det endnu mere ud. Til dyb inspiration for os alle.
Tak for dit indlæg … og et meget rammende udtryk! 🙂
Jeg synes, at det er godt at få spredt det budskab til nær og fjern.
At få alle til at indse, at når vi bagatalliserer en kompliment (hvad-enten det er en ‘retur-kompliment’, eller som i billedet ovenfor), så afviser vi rent faktisk afsenderen – hvilket jo ironisk nok, var stik imod ‘undskyldningens’ hensigt.
At kunne tage imod en kompliment, at sige tak, at være taknemmelig, er 3 meget beslægtede begreber, som indbyrdes afføder hinanden deres eksakte egenskaber.
Dermed bliver man også i stand til, at kunne rose andre og se deres kvaliteter, uforstyrret af at ville ‘måle’ sig selv i det billede (og altså dermed holde sit eget selvværd ude af situationen).
Tusind tak for din super skønne kommentar 🙂
Selv tak 🙂