”Jeg er træt!”
”Hvordan kan DU være træt? Hvad så med mig? Hvad sku jeg så sige? Jeg har været oppe siden kl. 06 i morges. Jeg har da VIRKELIG en god grund til at være træt”.
”Jeg har lavet mad de sidste 4 dage, nu er det altså din tur!”
”Hey det er da ikke i orden at bede mig om! Du er ligesom hjemme FLERE timer før mig. Så det er da på ingen måde rimeligt, at jeg OGSÅ skal tage mig af madlavningen. Hvad er der snart tilbage, du tager dig af?”
Vi gør det alle sammen.
Trækker SAMMENLIGNINGSKORTET.
Det er den mest effektive vej til at ødelægge enhver god stemning, fjerne intimiteten i relationer, styrtdyrke på humørbarometer fra Glad & Tilfreds til Sur & Utilfreds.
I æsken med SAMMENLIGNINGSKORTET ligger også jagten på retfærdighed, oprejsning, skjulte pointsystemer der kræves indløst NU, offer & martyr-rollerne og ”min-far-er-stærkere-end-din-far-energien”.
SAMMENLIGNINGSKORTET, som jeg ser det, har i virkeligheden kun 2 opløftende formål.
Det første er i professionelle sammenhænge: At kæmpe for lige vilkår.
Det andet er i private sammenhænge: At lade os inspirere af, hvad der også er muligt for os, ved at se, hvad andre gør eller ikke gør.
Bruges kortet til andet, bliver det selvsaboterende.
Behovet for at trække SAMMENLIGNINGSKORTET opstår, fordi vi gennem længere tid har givet til andre, uden at tage os af os selv først. Vi har givet fra en tom kop. Gennem for lang tid.
Derfor trækker vi nu SAMMENLIGNINGSKORTET for at retfærdiggøre og forklare vores behov.
Det skal vi stoppe med. Og meget gerne i dag.
Vi må nemlig gerne sove til middag søndag. Også selv om vi gjorde det lørdag.
Vejen frem er at acceptere hinandens behov. Uden at diskutere dem.
Hvis BÅDE du og din partner har behov for at slappe af, skal energien i stedet bruges på at løse ”hvordan får vi nemmest muligt, sund og god mad alligevel”, i stedet for at diskutere, hvorvidt det er rimeligt, at I har det, som I har det.
Det er SÅ vigtigt, at vi øver os i at acceptere hinandens behov. Uden at mene noget om dem. Og uden at skulle diskutere, hvorvidt de er rimelige eller ej.
Grunden til, at det er så svært for mange af os er, at vi ikke er vant til at lytte og opfylde vores egne behov. Dem har vi udliciteret til andre at opdage. Og her starter balladen for alvor.
For sandsynligheden for, at de opdager OG giver os præcis, hvad vi har brug for, er svimlende lille. Og faktum er, at det ikke er andres ansvar. Det er vores eget.
Så når vi trækker SAMMENLIGNINGSKORTET skal vi opfatte det, som en rød blinkende lampe – et signal om, at du har overhørt dine behov, og nu er du i fuld gang med at retfærdiggøre, hvordan du har det.
Dine behov er dine behov. Det samme er andres. Punktum.
Vi skal kun interesserer os for, hvordan vi opfylder dem på en nærende og opløftende måde. Sammen. Helt fri for bebrejdelser.
Det er den kærlige vej frem. ❤
Tagged: egne behov, forklare behov, forsvare behov, Sammenligner os med andre, sammenligningskortet, selvsabotage
Hvor er det sjovt, du skriver om sammenligninger, jeg har netop selv gået og spekuleret i det tema den sidste tid. Det er en rigtig god vinkel med kortspillet, tak for inspirationen.
Jeg har tænkt, at vi på den ene side bruger det med at sammenligne os helt fra små, hvor det handler om at lære….vi aber efter hinanden, gør ligesom mor og far og de andre børn. Gennem hele opvæksten sammenligner vi os med hinanden, teenagere finder idoler og rollemodeller fra film, musik og ikke mindst youtube bloggere og som voksne kigger vi også på hinanden og sammenligner os på godt og ondt.
Jeg kom til at tænke på, at det måske er derfor, at det er så svær at stoppe med at sammenligne, som hvis vi skal lære at køre bil i modsatte vejbane eller børste tænder med modsatte hånd.
Det er ikke automatisk tillært, at mærke efter og tage ansvar for egne behov og vi har heller ikke lært, at blive i os, men der imod er det automatisk at spille sammenligningskort og jeg er helt enig i at det let aktiverer retfærdigheden, martyr og alle de andre kort, som kommer i spil, hvilket virkelig kan ødelægge enhver god stemningen.
Kh Pernille
Velbekommen Pernille og tusind tak for din interessante kommentar <3.
Ja, det er så absolut et godt bud på, hvorfor pokker det er så svært at stoppe den type sammenligning, hvor vi kun bruger den til at sabotere os selv med. Hvis vi kobler det du skriver med, at vi OGSÅ bliver rost, anerkendt og hyldet, når vi som børn lærer at læse, cykle, kramme på kommando, får karakter, osv. Så må vi jo som børn konkludere, at det er sådan man bliver elsket og holdt af.
Glædelig jul ❤
Kh, Charlotte