Umiddelbart føles det sådan. Det virker omsorgsfuldt og sympatisk, når nogen giver udtryk for, at de bekymrer sig om os.
Vi konkluderer, at det bekymrede menneske kan lide os, og derfor er bekymret for vores ve og vel.
I bund og grund er bekymring et udtryk for vores manglende evne til at acceptere øjeblikket, som det er.
Vi har modstand på det vi oplever.
Men hvad er KILDEN til bekymring, og hvad gør den egentlig ved os?
De spørgsmål har jeg længe været optaget af. For vi bekymrer os alle fra tid til anden, men omfanget og dybden af vores bekymringsevne er forskellig.
For nogen er bekymring en livsstil og en identitet.
For andre er det en ubevidst vane, de aldrig har kigget på.
For andre igen er det et forsøg på at udtrykke kærlighed.
Bekymring er et sympatisk og socialt accepteret ønske om, at opnå kontrol over den anden persons gøren/laden/tilstand. Så vi kan få det, som vi gerne vil have det.
Vi ønsker et bestemt resultat med og for personen.
Når vi udtrykker vores bekymring, er det i et ubevidst forsøg på, at få den anden person til at gøre/sige/opføre sig på en måde, så vi kan slippe for dén bekymring.
Den bekymrede person vil nemlig gerne af med sin bekymring. Derfor udtrykker han den. Han prøver at overdrage ansvaret for den, ved (indirekte) at pålægge den anden en bestemt måde at agere på, så han ikke længere behøver bekymre sig.
Det er derfor, du kan høre et ungt menneske sige: Jeg kan ikke få mig selv til at gøre det, for så bliver min mor bekymret. Det vil jeg ikke være bekendt.
Smart mor-stunt måske. Men manipulerende, ja.
Bekymring er det modsatte af tillid.
Når vi bekymrer os har vi ikke tillid til den anden persons evne til at løse tingene til vores tilfredsstillelse. Og da slet ikke UDEN vores kontrol og indblanding.
Sidstnævnte foregår ofte mellem forældre og deres børn. Vi bekymrer os ofte om vores børn. Mere end vi har tillid til, at de løser livet på DERES måde. Som ikke er vores måde.
Bekymring er også et udtryk for at leve i en fremtid, der for det indre øje opleves, gennem et sæt bekymrede øjne. Et hvad nu hvis…..?
Vi ser en fremtid vi helst vil undgå. Og den bekymrer os.
Hvis vi ønsker at støtte og bakke et andet menneske op, skal vi holde op med at bekymre os. Og NÅR vi bekymrer os, lad det være i helt små doser, hvor vi konstruktivt kigger på, HVAD kan jeg gøre her og nu, som kan lette min bekymring?
Det der kan gøres, gør vi, og derefter slipper vi tankerne og koncentrerer os om nuet, som vi GODT kan håndtere.
Vi skal også arbejde med TILLID. Tillid til os selv og andre.
Tillid til, at både de og os er følelsesmæssigt fit til at kunne håndtere de ting, fremtiden byder os.
Lad os også tale tilliden og storheden frem i hinanden, og sende bekymringsenergien tilbage til afsenderen.
Den skal ikke tage grobund i os, for så begynder vi at miste os selv. Vi tilpasser vores gøren og laden i forhold til de bekymringer, andre måtte have om os.
Det er en ny form for tilpasning, vi ikke kan tåle.
Den spiser vores kræfter Og det skal vi ikke tillade.
Det er også værd at huske på, at den der har bekymringen har ansvaret. Den person må finde ud at, hvad han/hun vil stille op med den bekymringsenergi. Den skal ikke plantes i os.
Kærlighed, sundhed, livsglæde og trivsel kultiveres, bor og trives nu en gang smukkest i en energi af tillid. Ikke bekymring ❤
_____________________________________
NYHED – NYHED – NYHED
🔶🔸WORKSHOP OM SOFT LIVING – DIT BLIDE LIV – 6. MAJ 🔸🔶
Transformer dit liv fra en hektisk Gøren til blid Væren – med (mig 🙂 )Charlotte Egemar Kaaber og Eva Buchwald.
🔸En Workshop hvor du både bliver VIST vejen til et liv i blidhed og synkronicitet. Og MÆRKER det.
🔸Så din krop ved, hvordan det skal føles. Vi giver dig nye pejlemærker.
🔸Vi vil lære dig, hvordan du kommer fra, hvor du er nu, til hvor du gerne vil hen.
🔸Vi præsenterer de emner Soft Living består af. Både i vores egen optik. Men også fra kanaliserede ord. Fra Hovedbestyrelsen, som de så humoristisk kalder sig 🙂.
Læs mere her, hvis du synes det lyder for spændende ❤ Se begivenhed
Kommentarer