Selv om papirarbejdet endnu ikke er på plads er energien sat for, at den skønneste familie køber vores hus og rykker ind på 2 af etagerne d. 1. oktober. De kan slet ikke vente med at komme i gang med at skabe det, vi ikke fik gjort.
Så vi har travlt. De har travlt. Vi rydder ud. Smider ud. Sælger ud. Tager stilling til vores ting på ny.
Vi har besluttet kun at være omgivet af ting vi elsker i Bakkehuset. Slut med ”godt nok” , ”fejler ikke noget” eller ”vi kan bruge den i sommerhuset”.
Jégwan og jeg har ikke skabt den bedste historie sammen med renoveringen af Bjergbygade, så vi er meget opmærksomme på ikke at gentage vores mønstre med sommerhuset.
Vi har brug for at gøre tømning af Bjergbygade til en healende proces, at ”what happend in Bjergbygade stays in Bjergbygade”. Så den tunge historie ikke kommer imellem os i det nye vi skal skabe.
Vi ønsker at istandsættelsen af Bakkehuset foregår i et nærende tempo, hvor der er tid og plads til at glæde sig over de små ting, der bliver gjort.
Vores udfordring er, at jeg er til den helt store trailer, hvor vi tager det hele fra 2. salen på én gang, og Jégwan er til den lille trailer, hvor han kører 20 gange og hujer over hvert læs han kører væk.
Jeg knokler så sveden sprøjter i mit nedrivning.dk, mens han flår brædder ud af annekset med sit koben, og pludselig kommer i tanke om, at han lige kan skære det op til brændeovnen.
Med det samme.
Jeg tænker: ”Han taber fokus på opgaven” og Jégwan tænker; ”Genialt at fuldføre arbejdet, så træet genbruges, kommer væk og samtidig skaber hygge.”
To forskellige måder at være i verden på. To forskellige følelser. To forskellige resultater, når dagen er omme.
Jeg er helt mast, men tilfreds med min indsats, og fyldt med skrammer fra brombærkrattet. Jégwan er energisk, tænder glad op i brændeovnen med det træ han har savet op, mens han børster støvet af sin habitjakke.
Begge dele føles værdifulde for os. Hver i sær. Spørgsmålet er; Hvad giver det gode liv? Det liv vi kan lide at leve? Hver dag. Og en dag ad gangen.
Vi lærer rigtigt meget af hinanden og har brug for den andens tilgang til tingene. Sammen kan vi skabe virkelig gode resultater, hvis vi respekterer hinandens forskellige tempi og fremgangsmåder. Uden indblanding og uden at mene, at noget andet havde været bedre.
Jégwan elsker at se, hvad jeg har nået at rydde i sommerhuset, når han kommer hjem. Og jeg elsker at gøre det på min ”jeg-giver-den-gas-og-får-motion-samtidig-måde”.
Jeg øver mig til gengæld hver dag i ”at blive hjemme i min egen have” og koncentrere mig om mine egne projekter og lade Jégwan gøre det på sin måde. I sit tempo. Med sin trailer. I respekt for det, der er vigtigt for ham. Selvom jeg har det anderledes.
Vi har erkendt, at det er vigtigt at begge vores energier kommer i spil. Derfor er det helt nyt for os at skabe plads til, at der både køres med den lille og den store trailer.
Al ting har sin tid og sin plads. Det skaber balance.