Siden jeg var barn har jeg været optaget af penge. Eller mere præcis; Frygten for penge. For ikke at have nok. Jeg lærte tidligt, at penge er noget voksne skændtes om. Roden til alt ondt i verden.
Jeg forstod at penge er magt.
Jeg hørte der var forskel på dem med store biler, lange titler og en larmende livsstil. Og dem der lever på den acceptable og rigtige måde; Ikke prangende, diskret og med pæne nyvaskede undergardiner på den lukkede villavej med græsset i vater.
Den kategori tilhørte jeg.
Jeg lærte at dømme og fordømme mennesker som så succesfulde og velhavende ud.
Jeg forstod at de havde trådt på andre og taget fra dem for at opnå deres succes.
Jeg blev forklaret, at de rige mennesker forsømte deres koner og børn.
Det var godt vi ikke var sådan!
Jeg mærkede tydeligt, at de voksne omkring mig løj. De var misundelige. De drømte selv om succes og penge. Det indrømmede de aldrig overfor mig.
Vi talte ikke om de voksnes længsel. Vi fordømte bare. Det var lettere end at tage ansvar for at skabe forandring i vores eget liv.
I hele mit voksenliv har jeg haft et inderligt ønske at opnå succes.
Alt hvad jeg har gjort i mit arbejdsliv har været for at komme tættere på følelsen af at være en succes. Uden nogensinde at have opnået det.
For de store penge fulgte ikke efter.
De rollemodeller jeg beundrer er generøse, kærlige kvinder, der deler deres rigdom med deres elskede. Køber ting og oplevelser til dem.
Det kan jeg ikke. I hvert fald ikke i det omfang jeg ønsker mig. Derfor er jeg ikke en succes.
Jeg genfortæller en historie til min veninde om en kvinde, der har købt en bil til sin mand. Jeg siger til min veninde: ”Der vil jeg også hen. Jeg kan ikke købe en bil til min mand. Gid jeg kunne gøre den slags.”
Hun kigger kærligt på mig og spørger, om jeg sætter lighedstegn mellem at være en succes og tjene mange penge, eller om der kan være en anden definition på succes?
BOM! Jeg bliver ramt og dybt rørt.
Jeg føler mig aldrig som en succes. Intet resultat har nogensinde talt i mit liv, fordi jeg kun måler min succes i penge.
(fra Pinterest)
I takt med at pengene faktisk er landet har jeg blot hævet baren for, hvor mange penge jeg mener, jeg skal tjene for at kunne ”tillade” mig at sige OG føle, at jeg ER en succes. Og HAR succes. Hvilket er: Aldrig.
Indtil i sidste uge.
Mens min veninde og jeg taler videre kommer der pludselig et vidunderligt ord dumpende ned til mig: HJERTEKAPITAL. At jeg er styrtende rig på hjertekapital. Uden at lægge mærke til det.
Oh my! Et rørende øjeblik. Et øjeblik som for altid ændrede mit liv og mit syn på mig selv og min følelse af at være en succes.
Jeg er nemlig så heldig, at jeg hver dag kan sætte penge ind på min hjertekapitalkonto.
Hver gang jeg berører, gør en forskel eller mærker et andet menneskes glæde ved mig, sætter jeg kr. 10.000,- ind på min konto.
Jeg skriver posteringerne ind i en smuk notesbog.
Til min store glæde er jeg allerede ret velhavende. Her til morgen har jeg allerede kr. 260.000,- . Det har jeg tjent på ganske kort tid.
Min følelse af at være en succes bliver forstærket dagligt.
Jeg mærker at den eneste ægte og nærende form for succes er HJERTEKAPITAL. Fordi den kommer indefra. Pengene er blot en naturlig manifestation af indskuddet på hjertekapitalkontoen.
Det vilde er, at jeg allerede er begyndt at få fysiske manifestationer i form af gode velbetalte opgaver. Nu både mærker OG ser jeg min rigdom og succes……..og jeg elsker min HJERTEKAPITALKONTO <3.
