Charlotte Egemar Kaaber

Menu

  • VELKOMMEN
  • BLOG
  • SESSIONER
    • TRAUMEFORLØSNING
    • MENTORING1:1 INKL. TRAUMEFORLØSNING
    • 4 x 1:1 SESSIONER (1,5 time)
  • KURSER & WORKSHOP
    • KLAR KOMMUNIKATION
    • KODERNE TIL DIN ENERGI
  • MALLORCA – RETREAT
  • YOGA
    • NYE HOLD YOGA OKT 2020
    • Yoga undervisning
  • VIRKSOMHEDER
  • KUNDERNE SIGER
  • FUSIONSFAMILIER
  • OM
  • KONTAKT
    • Betingelser
  • LAD MIG INSPIRERE OG OPLØFTE DIG DIREKTE I DIN INDBAKKE

    KLIK PÅ BILLEDET OG SKRIV DIG OP TIL MIT NYHEDSBREV

  • Hæng ud på Facebook

    Hæng ud på Facebook
  • Instagram

    Det er en MEGA sjov, festlig, udviklende og inspirerende proces at være med til at skabe MALSK Spisehus 🥰
    Wow! Sky on fire 🔥#nofilterneeded #morningmagic
    Omgiv dig med mennesker, du kan lære fra.
    Det menneske der overkommer sig selv, bliver succesfuld.
    Her prøver jeg at tage et billede til vores hjemmeside 🤣 Nyt eventyr på vej 💖 #spændendenyt
    [HVAD VIRKER SANDT]

Velkommen

Hjertelig velkommen til mit univers af spirituel visdom, klar & kærlig kommunikation, yoga, bevidsthed, energiarbejde, åndedrætstræning og kropsforankring. 

I mine 1:1 sessioner oversætter jeg det spirituelle budskab, der altid gemmer sig bag dine livsudfordringer og de ønskede, men udeblevne resultater.

Jeg hjælper dig ud ad hovedet og ned i kroppen, så du kan mærke roen, smertelindring og større velbehag – ved at arbejde direkte med energien i din krop.

Du kan ændre dit LIV, ved at ændre din ENERGI. Så simpelt er det. Og så komplekst er det.

Intuitivt fornemmer jeg hurtigt, hvad det virkelig handler om, og hvad der skal til.

1 session er oftest nok til, at du mærker en markant positiv forskel i dit velvære.

På mine KURSER og/eller RETREATS arbejder jeg med:
– Kommunikation, ansvarsfuld, klar & kærlig
– Spiritualitet, som en måde at være i verden på
– Yoga, forankring af vores bevidsthed I kernen af kroppen.

VIRKSOMHEDER – TRYK PÅ BILLEDET 

Sundt arbejdsmiljø virksomheder

Jeg glæder mig til at møde dig. Tusind tak fordi du kiggede ind på min side.

Kærligst Charlotte

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Er du til den lille eller den store trailer?

2. september 2016 · by charlottekaaber

Selv om papirarbejdet endnu ikke er på plads er energien sat for, at den skønneste familie køber vores hus og rykker ind på 2 af etagerne d. 1. oktober. De kan slet ikke vente med at komme i gang med at skabe det, vi ikke fik gjort.

Så vi har travlt. De har travlt. Vi rydder ud. Smider ud. Sælger ud. Tager stilling til vores ting på ny.

Charlotte Egemar Kaaber

Vi har besluttet kun at være omgivet af ting vi elsker i Bakkehuset. Slut med ”godt nok” , ”fejler ikke noget” eller ”vi kan bruge den i sommerhuset”.

Jégwan og jeg har ikke skabt den bedste historie sammen med renoveringen af Bjergbygade, så vi er meget opmærksomme på ikke at gentage vores mønstre med sommerhuset.

Vi har brug for at gøre tømning af Bjergbygade til en healende proces, at ”what happend in Bjergbygade stays in Bjergbygade”. Så den tunge historie ikke kommer imellem os i det nye vi skal skabe.

Vi ønsker at istandsættelsen af Bakkehuset foregår i et nærende tempo, hvor der er tid og plads til at glæde sig over de små ting, der bliver gjort.

Charlotte Egemar Kaaber

Vores udfordring er, at jeg er til den helt store trailer, hvor vi tager det hele fra 2. salen på én gang, og Jégwan er til den lille trailer, hvor han kører 20 gange og hujer over hvert læs han kører væk.

Jeg knokler så sveden sprøjter i mit nedrivning.dk, mens han flår brædder ud af annekset med sit koben, og pludselig kommer i tanke om, at han lige kan skære det op til brændeovnen.

Med det samme.

Jeg tænker: ”Han taber fokus på opgaven” og Jégwan tænker; ”Genialt at fuldføre arbejdet, så træet genbruges, kommer væk og samtidig skaber hygge.”

To forskellige måder at være i verden på. To forskellige følelser. To forskellige resultater, når dagen er omme.

Jeg er helt mast, men tilfreds med min indsats, og fyldt med skrammer fra brombærkrattet. Jégwan er energisk, tænder glad op i brændeovnen med det træ han har savet op, mens han børster støvet af sin habitjakke.

Begge dele føles værdifulde for os. Hver i sær. Spørgsmålet er; Hvad giver det gode liv? Det liv vi kan lide at leve? Hver dag. Og en dag ad gangen.

Vi lærer rigtigt meget af hinanden og har brug for den andens tilgang til tingene. Sammen kan vi skabe virkelig gode resultater, hvis vi respekterer hinandens forskellige tempi og fremgangsmåder. Uden indblanding og uden at mene, at noget andet havde været bedre.

Jégwan elsker at se, hvad jeg har nået at rydde i sommerhuset, når han kommer hjem. Og jeg elsker at gøre det på min ”jeg-giver-den-gas-og-får-motion-samtidig-måde”.

Jeg øver mig til gengæld hver dag i ”at blive hjemme i min egen have” og koncentrere mig om mine egne projekter og lade Jégwan gøre det på sin måde. I sit tempo. Med sin trailer. I respekt for det, der er vigtigt for ham. Selvom jeg har det anderledes.

Vi har erkendt, at det er vigtigt at begge vores energier kommer i spil. Derfor er det helt nyt for os at skabe plads til, at der både køres med den lille og den store trailer.

Al ting har sin tid og sin plads. Det skaber balance.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

The Joy Is In The Journey. Et udtryk jeg altid har haft det stramt med.

16. august 2016 · by charlottekaaber

✨The Joy Is In The Journey – Nydelsen er i processen. I rejsen. Et udtryk jeg altid har haft det stramt med.✨

Vi har købt sommerhus. Det gør mig SÅ glad. Og pænt presset. For vi vil gerne opgradere det.

Den del kan jeg ikke overskue. Hverken tidsmæssigt eller indsatsmæssigt.

Nydelsen er i processen - Charlotte Egemar Kaaber

Jeg måtte hanke op i mig selv og sige til Jégwan, at det med, at jeg skal male loft, det kommer ikke til at ske. Jeg hader det. Bare tanken om det, gør mig tung.

Jeg vil rive og klippe ned, køre på genbrugen, fabrikere lækkerier til ganen, beundre, heppe og sidde på terrassen og skrive på min bog.

Så det er aftalen.

Jeg er dybt lettet over, at kunne give slip på min wanna-be-gør-det-selv-kvinde, som jeg ikke er, men altid har tænkt, jeg burde være. Det er ikke min geni-zone.

Hvis krukker, lyskæder, lanterner og havemøbler, der skaber hygge er en kategori. Så er det min.

Jeg er målfokuseret og Jégwan elsker og nyder processen. En lidt svær kombination, når jeg ikke selv udfører arbejdet og han, erfaringsmæssigt, ikke er den store fan af, at jeg (forsøger) at administrere hans tid og indsats.

Mit fokus på målet som mit eneste succeskriterie, har tidligere slidt voldsomt på os begge, så ønsker jeg at gøre noget nyt og mere selvkærligt.

Så jeg har besluttet mig for, at istandsættelsen af Bakkehuset bliver den ultimative prøve for mig på; At nyde processen og rejsen frem til det smukkeste sommerhus.

NydelsenErIRejsen
Jeg længes virkelig efter at give slip på den ukærlige, sammensnørede og halv-rigide tidsdommer, der bor indeni i mig. Hende der med hønserøvsmund uddeler langsomlighedsbøder dagen lang.

Da det at nyde processen er nyt land for mig og gør mine celler utrygge bare ved tanken, har jeg bedt Jégwan give mig sine bedste råd.

Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har det sådan, så jeg vil lige dele dem med dig:

1. Det vigtigste for mig er, at det er rart, når jeg laver noget.
2. Jeg planlægger/forstår opgaven og rækkefølgen.
3. Jeg laver bittesmå delmål, jeg kan opfylde, for ikke at skuffe mig selv.
4. Jeg holder pauser, hvor jeg spiser godt og gør noget andet jeg kan lide.
5. Jeg er nærværende i det jeg laver, og finder stor glæde i at perfektionere.
6. Jeg gør meget af det jeg laver til en meditativ proces.
7. Jeg ser altid det, jeg har gjort, i stedet for det jeg mangler.
8. Jeg glæder mig stort over det jeg har nået og visualiserer, hvor flot det bliver, når jeg får gjort det næste.
9. Jeg laver de ting jeg godt kan lide, og hvis jeg går kold beder jeg om hjælp, hvis det er noget, der skal gøres nu.
10. Selverkendelse og justering undervejs af indsats, i forhold til hvad jeg kan nå og hvad jeg må udsætte, og/eller bede om hjælp til.
11. Hvis jeg kan se i forhold til tidsplanen, at jeg ikke kan nå det, tager jeg en hver dag (ekstra tid) til hjælp.
12. Og så henter jeg et heppekor, der skal se og beundre det jeg har lavet undervejs ☺.

Jeg er klar til udfordringen. Lad rejsen begynde, så snart jeg har indkøbt rosén.

————————————-
ps.
Hvis du har synes, det er svært at ændre ting i dit liv alene og ville elske at have mig som mentor/coach, du kan spørge til råds, så kan du stadig nå at være med på mit Mentorforløb, som starter mandag d. 22. august. ❤

https://charlotteegemarkaaber.com/forloeb-efteraar/

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Jeg sidder STOLT på min EFFEKTIVISERINGS-TRONE

6. juli 2016 · by charlottekaaber

Hun er hård og kynisk. Min indre tidsdommer. Hun hader når jeg sidder i morgenkåbe med fødderne oppe og hygger mig med Facebook.

Hun opdager det altid.

Hver dag siger hun skrapt til mig: ”Kun en ½ time. Ikke mere. Du kan jo ikke leve dit liv på den måde. Du spilder tiden. Kostbar tid forsvinder. Tid hvor du kunne have skabt noget, der kunne bruges til noget. Af andre end dig selv.

Skriv noget klogt. Sæt noget i søen. Vask tøj. Planlæg noget. Gør noget, der i det mindste er effektivt eller giver mening! Men at du SPILDER tiden på at lade dig opsluge af alt og intet, det holder ikke. Det kan MAN ikke Charlotte. Du kan ikke bare hygge dig med ingenting!”

Tonen er altid hård og uforsonlig.

TalkNicelyToYourself

Hun sikrer, at jeg lever mit liv effektivt og optimerende, så jeg – i hendes øjne – får mest muligt ud af mit liv.

Det er hendes fornemmeste opgave.

Jeg ved, at jeg for mange år siden selv ansatte hende. Dog husker jeg ikke længere grunden. Men jeg ved, at den gang var jeg stolt af det, hun drev mig til at nå.

Stolt sad jeg på min effektiviserings-trone og kiggede ned på alle dem, der spildte tiden og INTET fik produceret. Jeg fnøs og glædede mig inderligt over, at jeg ikke var som dem. Gudskelov.

Jeg ignorerede at jeg var træt. Helt ind i knoklerne. Træthed var et svagshedstegn. Og noget min tidsdommer slet ikke kunne acceptere. Hun forlangte altid mere. Og hurtigere. Det var det eneste der talte.
I takt med den ros jeg opnåede fra verden for mine resultater, skruede hun op for sin evige insisteren og indpiskning.

Problemet er nu, at min tidsdommer i dag giver mig hjertebanken. Hun gør mig forvirret, stresset og overvælder mig bare jeg skal lægge tøj sammen. Selv dér kommer hun på banen og tager stilling til min effektivitet.

Ja ikke en gang når jeg renser min hud om aftenen, kan jeg være i fred. Også her får jeg et skulderklap når jeg er hurtig, og bliver skyndet på, når jeg begynder at studere min ansigtshud.
Hun holder øje med mig. Konstant. Kommenterer på det jeg gør (og endnu mere på det, hun synes jeg bør gøre).

Hånden på hjertet. Jeg er SÅ umådelig træt af hende. VIRKELIG træt!

Jeg har prøvet at tale hende til fornuft. Forsøgt at fyre hende. Men hun har altid en grund og en god forklaring på at vende tilbage til mig. Men jeg vil hende altså IKKE mere. Hun skal HELT UD af mit liv.

TheLastDay

I de sidste 9 måneder af mit liv har hun i længere perioder været væk. Og jeg har stornydt at slippe for hendes belastende selskab. Men hertil morgen var hun fluks tilbage, da jeg gav mig selv lov til at hygge for længe. Efter hendes smag.

Heldigvis er jeg godt i gang med at teste en slags ”ukrudtsrens” jeg har udviklet til hende. I dag var det en gåtur og yoga. Det kunne hun ikke lide. Så hun smuttede.

Jeg har besluttet, at nu er det MIG der suverænt holder øje med HENDE. Og ikke omvendt. Hun får IKKE lov at flytte tilbage i mit indre. Uanset hendes (gode) grunde.

Charlotte_Klippet
Jeg vil flyde og hygge mig til jeg ikke orker det mere. Uden hendes indblanding.

Så jeg har slået op. Vi har ikke længere de samme værdier.

——————-
Hvis du også har lyst til at slå op med din indre kritiker og har lyst til at få min hjælp til det, så kan mit Mentorforløb, der starter op d. 22. august være noget for dig. Læs mere om det her.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Jeg er en SUCCES og VELHAVENDE, men jeg vidste det ikke.

30. maj 2016 · by charlottekaaber

Siden jeg var barn har jeg været optaget af penge. Eller mere præcis; Frygten for penge. For ikke at have nok. Jeg lærte tidligt, at penge er noget voksne skændtes om. Roden til alt ondt i verden.

PrivatePlan

Jeg forstod at penge er magt.

Jeg hørte der var forskel på dem med store biler, lange titler og en larmende livsstil. Og dem der lever på den acceptable og rigtige måde; Ikke prangende, diskret og med pæne nyvaskede undergardiner på den lukkede villavej med græsset i vater.

Den kategori tilhørte jeg.

Jeg lærte at dømme og fordømme mennesker som så succesfulde og velhavende ud.
Jeg forstod at de havde trådt på andre og taget fra dem for at opnå deres succes.
Jeg blev forklaret, at de rige mennesker forsømte deres koner og børn.

Det var godt vi ikke var sådan!

Jeg mærkede tydeligt, at de voksne omkring mig løj. De var misundelige. De drømte selv om succes og penge. Det indrømmede de aldrig overfor mig.

Vi talte ikke om de voksnes længsel. Vi fordømte bare. Det var lettere end at tage ansvar for at skabe forandring i vores eget liv.

judgement
I hele mit voksenliv har jeg haft et inderligt ønske at opnå succes.

Alt hvad jeg har gjort i mit arbejdsliv har været for at komme tættere på følelsen af at være en succes. Uden nogensinde at have opnået det.
For de store penge fulgte ikke efter.

De rollemodeller jeg beundrer er generøse, kærlige kvinder, der deler deres rigdom med deres elskede. Køber ting og oplevelser til dem.

Det kan jeg ikke. I hvert fald ikke i det omfang jeg ønsker mig. Derfor er jeg ikke en succes.

Jeg genfortæller en historie til min veninde om en kvinde, der har købt en bil til sin mand. Jeg siger til min veninde: ”Der vil jeg også hen. Jeg kan ikke købe en bil til min mand. Gid jeg kunne gøre den slags.”

Hun kigger kærligt på mig og spørger, om jeg sætter lighedstegn mellem at være en succes og tjene mange penge, eller om der kan være en anden definition på succes?

BOM! Jeg bliver ramt og dybt rørt.

Jeg føler mig aldrig som en succes. Intet resultat har nogensinde talt i mit liv, fordi jeg kun måler min succes i penge.

Hjertekapital(fra Pinterest)

I takt med at pengene faktisk er landet har jeg blot hævet baren for, hvor mange penge jeg mener, jeg skal tjene for at kunne ”tillade” mig at sige OG føle, at jeg ER en succes. Og HAR succes. Hvilket er: Aldrig.

Indtil i sidste uge.

Mens min veninde og jeg taler videre kommer der pludselig et vidunderligt ord dumpende ned til mig: HJERTEKAPITAL. At jeg er styrtende rig på hjertekapital. Uden at lægge mærke til det.

Oh my! Et rørende øjeblik. Et øjeblik som for altid ændrede mit liv og mit syn på mig selv og min følelse af at være en succes.

Jeg er nemlig så heldig, at jeg hver dag kan sætte penge ind på min hjertekapitalkonto.

Hver gang jeg berører, gør en forskel eller mærker et andet menneskes glæde ved mig, sætter jeg kr. 10.000,- ind på min konto.

Jeg skriver posteringerne ind i en smuk notesbog.

Til min store glæde er jeg allerede ret velhavende. Her til morgen har jeg allerede kr. 260.000,- . Det har jeg tjent på ganske kort tid.

Min følelse af at være en succes bliver forstærket dagligt.

Jeg mærker at den eneste ægte og nærende form for succes er HJERTEKAPITAL. Fordi den kommer indefra. Pengene er blot en naturlig manifestation af indskuddet på hjertekapitalkontoen.

Det vilde er, at jeg allerede er begyndt at få fysiske manifestationer i form af gode velbetalte opgaver. Nu både mærker OG ser jeg min rigdom og succes……..og jeg elsker min HJERTEKAPITALKONTO <3.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Relationer er Anledning Til Næsten Al Støj i Vores Liv

29. marts 2016 · by charlottekaaber

Sidste gang på mit Mentorforløb talte vi om RELATIONER. Hvordan vi skaber nærende relationer og hvordan vi skruer ned for de relationer, der dræner os. Det er et af mine absolutte ynglingsemner, så jeg glæder mig SÅ meget til at dele et par af mine indsigter med dig.

Den vigtigste er: At vores relationer spejler os.

Vi kan vælge at bruge vores relationer til at VOKSE AF eller til at holde os NEDE, så vi bliver hvor vi er.

Stjæle energi

Stort set al støj i vores liv stammer fra vores relationer. Jo mere støj, jo større vækstpotentiale for os. Det ved vi ikke. Derfor bruger vi energi på at brokke os. Beklage os over chefens opførsel, hvad han gør ved os og hvad han burde gøre i stedet.

Vi spilder vores energi et sted, der ikke er indenfor vores kontrol eller påvirkning.

Vi tyer alle sammen til det. I det øjeblik vi brokker os starter vi en afhængighed. Vi rekrutterer et par stykker mere, der er enige med os i, at chefen er dum. Vi mærker samhørighed og fællesskab.

Vi bliver viklet ind i relationen til chefen som et garnnøgle, der sidder ubehjælpeligt fast.

Vi kan i stedet BEVIDST vælge at kigge på HVAD chefens opførsel viser os om vores indre landskab og hvilken læring, der er gemt til os i denne relation.

Det der er så vildt er faktisk, at det vi skal lære af relationen til chefen, den kraft vi skal hente hjem her, er den næste post til realisering af vor drøm og længsel efter at blive hel.

Når vi tager væksten bliver støjen mindre for til sidst at forsvinde.

Relationer
HER KOMMER ET PAR TIPS TIL AT KIGGE PÅ DINE RELATIONER:

🔍Dine relationer spejler relationen til dig selv.
🔍Du projicerer dine ubalancer over på dine omgivelser.
🔍Støjen fortsætter når du nægter at tage væksten relationen giver anledning til.
🔍De nære relationer støjer, når du ikke bruger din skaberkraft på en nærende måde.
🔍Du kæmper om offer eller martyr rollen.
🔍Vid at ingen gør noget mod dig, selv om det føles sådan.

Begynd stille og roligt at tage 100% ansvar for dine følelser, vid at følelserne er DINE. Drop bebrejdelserne og kommuniker kun fra din egen banehalvdel og vær samtidig bevidst om at bruge din skaberkraft på en nærende måde. ❤

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Hvordan reagerer du, når folk indirekte og uden ord appellerer til dig?✨

3. marts 2016 · by charlottekaaber

Hvordan vil vores verden se ud, hvis vi gav vores medmennesker det, de har brug for, når vi møder dem?

Hvordan vil min mor få det, hvis jeg giver hende den omsorg hun har brug for, når hun holder sig på maven og med svag stemme siger hej, når hun lukker mig ind?

Hvad vil der ske, hvis jeg står ved, at jeg har set hun har det skidt? Hvis jeg holder op med at ignorere hendes ordløse behov for omsorg. Der virker ”for meget”, ”for overdrevent” ”for tit” og ”for svagt” på mig?.

Hvordan vil hun få det? Hvordan vil jeg få det?

Ordløse appeller tager min energi, fordi jeg genspiller scenen igen og igen. Analyserer den forfra og bagfra. Har brug for at fortælle om den. Få accept og forståelse for mine følelser. Sikre mig, at jeg ikke er den, der er forkert.

Det er som om jeg tror, at jeg ændrer virkeligheden, hvis jeg bliver i min modstand længe nok. Lider længe nok.

TheFusionFamilyMentorSession_red

Jeg fungerer bedst med direkte tale; Jeg har brug for a, b, c. Dét fungerer for mig. Dét forstår jeg. Det respekterer jeg og det giver mig lyst til at imødekomme behovet.

Men sådan fungerer verden ikke. I hvert fald ikke min verden. I min verden appellerer vi alle til hinanden. Ordløst. Også jeg. Selv om vi ikke vil stå ved det. Så gør vi det alle. Fra tid til anden. Og i forskellige situationer.

Vi har alle brug for omsorg. Brug for at blive set. Rummet. Elsket. Blive taget os af. UDEN at have bedt om det.

Det føles SÅ godt at blive læst af et menneske der ser, hvad vi har brug for. I dette øjeblik. Og giver os det. Helt uden at stille modkrav.

Det er dybt nærende at modtage.

DSC_0436.JPG

Det er værd at tænke over, at vi bruger mere energi på at være irriteret på et menneske end på at give det menneske dét vi kan mærke, hun har brug for. Og især hvis det ikke kræver noget særligt af os.

Men ofte reagerer vi med hele bagagen, forhistorien og tidligere episoder. Og det er tankerne fra de tidligere hændelser, der gør, at vi ikke vil give et menneske dét, det har behov for.

For vi lægger strategi. Kører pointsystemer. Samler til bunke. Husker. Bærer nag. Tænker hvis ”alle nu kommer og drikker af min sø, så er der jo ikke mere vand til sidst”.
Vi tager ikke stilling fra situation til situation, men ud fra fortidens spøgelser og fremtidens mulige risici.

Hvad giver den strategi os?

Mit bud er; En følelse af separation, hvor vi kunne have følt nærhed og samhørighed.
Fakta er, at alle ikke kommer og drikker af din sø. Og alle vil ikke komme farende og appellere til dig fra morgen til aften. Det er en historie vi fortæller os selv, for ikke at forpligtige os.

Men vi beskytter ikke os selv, når vi holder verden ude i strakt arm. Tværtimod. Vi holder kærligheden ude.

Hvad vil der ske, hvis vi kollektivt i dag beslutter os for at give vores medmennesker det de har brug for, helt rent, uden forpligtigelse og ”du skylder mig”?

Vil det åbne dit hjerte? Mit hjerte? Hjertet på det menneske, der er genstand for vores omsorg?

Jeg tror vi alle får det endnu bedre. Føler os endnu mere elsket, set, rummet, vigtige og værdifulde. Når vi er kærligt fyldt op i vores indre, så kan vi fra overskud give til den næste ordløse appel vi møder på vores vej.

Jeg giver i hvert fald min mor et langt, kærligt og varmt kram næste gang jeg ser, at hun har brug omsorg.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

HVORDAN ville dit liv se ud, hvis penge ikke var et problem?

4. februar 2016 · by charlottekaaber

Jeg har lige udfyldt et skema på engelsk, hvor jeg svarede på dette spørgsmål. Jeg skulle skrive i nutid, som om jeg allerede har skabt mit 5-stjernede liv og business.

Pænt grænseoverskridende for mig, da jeg altid har været flov over min fascination af luksus. Jeg har følt, at det er mere ærbart at kunne lide halmhuse og ”hvor lidt kan du klare dig med”, end det jeg kan li’.

Jeg øver mig i at stille op til mig selv inden for alle livsområder, så jeg beslutter mig for at dele med min mand, hvad jeg (inderst inde) bedst kan lide. Og det er IKKE teltferie.

Du er nok ikke overrasket over at høre, at han vidste det i forvejen. Men det gør mig glad, at han ikke dømmer mig for at have disse drømme, selvom han ikke deler dem alle med mig.

Vi skal stoppe med at spille småt og putte os, men stå ved dét, der er os. Også selv om vores nærmeste har en anden smag. Det er intet rigtigt og forkert.

GuldChampagne

Umiddelbart kan det godt virke plat at stille sig selv spørgsmålet ”Hvis penge ikke var et problem, hvordan ville dit liv så se ud,” når fakta er: At vores liv ofte ikke føles eller ser 5-stjernet ud. Sådan som vi ser det på vores Pinterest Board eller i drømmene. Men det er her vi alle bliver nød til at starte, hvis vi ønsker os noget andet end det vi har nu.

Enhver drøm. Enhver idé. Et hvert ønske om forandring starter med en tanke OG at vi tror på, at vi er VÆRDIGE til et 5-stjernet liv. At sådan et liv OGSÅ er for os og ikke KUN for dem, vi læser om i bladene.

At vi føler os VÆRDIGE er det første skridt henimod at skabe det vi ønsker os. Og det er vidt forskelligt for os alle. Jeg er til en drink med havudsigt. Hvad er du til inderst inde?

LuxuryResort

Vid at vi altid kan starte helt i det små. Tage en lækker kaffe på et yndlingssted, hvis vi ikke synes, vi har råd til at overnatte. Bestille de samme glas, som de har på vores favorit café. Vi kan altid give os selv en lille bid. En smagsprøve af vort ønske. Energien vi får ind i vores liv er den samme. Det er værd at huske på.

DEN del er jeg blevet ret godt til.

Jeg går ikke længere ned over, at jeg ikke kan få alt det jeg ønsker mig med det samme. Nu glæder mig over de ting, jeg får til at ske. De større ønsker smager jeg lidt på med stor nydelse.

Det kan du også gøre. Allerede i dag.

IMG_3735

Jeg fandt ud af, at jeg på rigtig mange områder allerede har et 5-stjernet liv. Det blev jeg dybt taknemlig for at mærke og opdage SÅ tydeligt.

Et spørgsmål rørte mig særligt dybt: Hvad er de bedste dele ved din 5-stjernede business og liv du værdsætter højest? Udover min mand og børn, er det mine kunder. At se et filter forsvinde fra deres øjne og udstråling og blidt blive erstattet af en ærlig sårbarhed, der stille og nænsomt finder sin vej ud i lyset .

Lige der. For øjnene af mig.

Når vi sammen har ramt Bulls Eye og livet for evigt er forandret, gør mig ydmyg og rørt. Det findes ikke noget smukkere for mig, end at gøre en forskel for et andet menneskes livskvalitet.

DET er allerede 5-stjernet i min verden.

—————————-

PS.
Hvis du har lyst til min inspiration til, HVORDAN du kan lukke op for adgangen til din rigdom, så kom til Ringsted på tirsdag d. 9. februar kl. 19.00. Du kan købe din billet her

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Når Angsten For at Miste Kærlighed Gør Os Grænseløse

26. oktober 2015 · by charlottekaaber

Vi får ikke sagt fra. I øjeblikket. Selvom vi mærker, at det burde vi gøre. Vi lader det passere. Selv om oplevelsen bider sig fast, så tillader vi den, uden at stille op for os selv.

Vi bagatelliserer den, som ”det er ikke noget” ,”det er ikke så vigtigt”, ”det er lige meget”, ”hun får ret og jeg får fred”. Vi lyver om episodens betydning. Overfor os selv.

Måske oplever du det overfor din mor? Overfor dine børn? Din veninde? Din kæreste? Følelsen er den samme, selvom kilden er en anden.

Charlotte Egemar Kaaber, Mentor & Coach

Særlige mennesker i vort liv kan vi have svært ved at sige fra overfor. Vi er bange for deres reaktion. For at de skal trække sig fra os. Skubbe os væk. Og lukke ned for deres kærlighed.

Vi smiler og fortsætter, selvom den konflikt vi ikke tør tage i det ydre, nu i stedet er startet i det indre.

Det bliver utrygt for alle involverede, når vi ikke kan regne med de svar vi får og giver. Der skal være kongruens mellem det vi tænker, føler og siger, hvis det skal føles godt.

For energien bag taler altid højere end sagte ord.

Livets kontraster
DET ER OK AT TAGE HÅND OM EGNE BEHOV OG SIGE FRA
Vores historie om, at vi ikke vil skuffe vores mor eller børn er ikke sand. De skal godt klare vores svar. Det handler om os.

Vi kan ikke håndtere de følelser der opstår indeni os, når vi er vidne til andres reaktion på vores svar.

Derfor vil vi ofte hellere underminere os selv og vores egne grænser, end vi vil stille op til andres.

Når du finder dig i ting eller går med til noget, der ikke er ok for dig, så taler din subtile energi højere end selve handlingen. Din mor mærker det. Dine børn mærker det.

Hver i sær konkluderer de noget om dig eller om sig selv. Uanset hvad de konkluderer, kommer det imellem jer.

Det er det ikke fordrende for et tæt, ærligt og kærligt forhold.

Charlotte Egemar kaaber

Charlotte Egemar kaaber

Derfor skal vi øve os i at stille ærligt op til os selv og sige fra på en Kort, Klar og Kærlig måde.

Uden at gøre andre forkerte.
Uden at forsvare eller forklare os.
Uden at ville (forsøge) at kontrollere andres reaktion, så den stemmer overens med vores forventninger.

Det er nemlig her den virkelige udfordring er; Vi bruger SÅ meget (spildt) energi på at undre os over andre menneskers opførsel og reaktion, når det eneste interessante spørgsmål i virkeligheden er: Hvad gør andres reaktion ved mig? Hvad får den mig til at føle? Hvordan spejler det der sker mig?

Det er dybt healende at bruge vores relationer på den måde.


 

 

 

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Får du gjort det du vil i dit liv? Er du i en HANDLINGS-SPIRAL eller i en UGIDELIGHEDS-SPIRAL?

1. oktober 2015 · by charlottekaaber

De fleste af os ved godt, inderst inde, hvad der er godt for os. Hvad der skal til, for at vi har det optimalt indenfor alle vores livsområder.

Vi ved godt, hvad og hvordan vi skal spise.
Vi ved godt, hvordan vi skal træne.
Vi ved godt, om det arbejde vi har er nærende for os, eller blot en kilde til en fast indtægt, så vi kan ”overleve”.
Vi ved godt, om det parforhold vi er i, gør os til mere af den vi er eller mindre.
Vi ved godt, om de venskaber vi har løfter os eller dræner os.
Vi ved godt, om det sted vi bor nærer os eller dræner os.
Vi ved godt, om vi er tilfredse med måden vi udfylder de roller vi har; som forælder, kæreste, veninde, forretningskvinde, datter eller søster.
Vi ved godt, om vi vælger at lære af de livssituationer vi oplever eller vi vælger at lade os vælte.

10649617_781508205247188_8813101543827436905_n

Vi har alle de svar vi behøver. Vi HAR overblikket. Kender de ”indsats-områder”, der har brug for et eftersyn og en justering. Men vi får ikke gjort noget ved det. Dagene går. I morgen gør jeg det. På mandag gør jeg det. Næste år SÅ gør jeg det.

Når vi så gør noget, er det ofte alt eller intet. Vi holder et par måneder. Så er vi tilbage. I en forrygende HANDLINGSPIRAL eller i en massiv UGIDELIGHEDS-SPIRAL.

HVORFOR? Jeg tror det bunder i flere ting:

  • Det ønskede resultat. Vores ”HVORFOR” (skal jeg gøre noget ved det) er ikke motiverende nok eller defineret af noget udenfor os selv. Samfundet. Traditioner. Familien. Normer. Bør og skulle.
    —
  • Vi er blevet følelses-afhængige. Det velkendte er trygt for os, OGSÅ selvom det er dårligt og nedbrydende for os. Vi er ikke vant til at have det godt på alle livs-områder. Vi er trygge i vores mellemtilfredshed. For den taler vi med vennerne om. Vi finder et fællesskab i det, der er hårdt og urimeligt.
    —–
  • Vi har ikke lyst til at tage ansvar for vores liv, fordi vi ikke kan overskue konsekvenserne. Vi prøver nemlig at regne ud, hvor vi ender, HVIS vi gør noget ved tingene. Det overvælder os og gør os handlingslammet, så vi bliver, hvor vi er. Og må dulme for at kunne holde det ud.
    —–
  • Er du overhovedet VÆRDIG til Det Gode Liv? Er det ok, at sådan en som dig har det godt, eller passer det ikke med den historie du har lavet om, hvad du kan skabe i dette liv? De historier vi fortæller om os selv har stor betydning for, hvad vi forestiller os vi kan udrette (og er værdig til) af stort og småt i vores liv. Er DIN livshistorie støttende eller drænende?
    —-
  • Måske tænker du; Det er ikke for mig at have det godt. Der er sket SÅ meget dårligt i mit liv, at jeg ikke længere tror på, at der er noget godt på vej til mig! Jeg har givet op. Prøver bare at overleve, så godt som jeg kan. Til dig vil jeg sige; Du kan IKKE være KRAFTFULD og et OFFER samtidig. Du er nødt til at vælge. Du får ALTID valget mellem at gå ned med din livssituation eller komme styrket igennem – med et åbent eller et lukket hjerte. Vid at kærlighed i virkeligheden er det eneste der er. ALT andet er egoets frygt der taler. Vi vælger om vi lytter. Selvom det er ubevidst.
    —
  • Måske prøver du at forstille dig, HVEM du vil være, hvis du tager 100% ansvar for, at dine livsområder spiller optimalt? Svaret kan virke skræmmende på mange af os. Hvem eller hvad må du sige FARVEL til, hvis du kræver det bedste for dig i dit liv? Hvad skal du stille op til af modstand fra andre, hvis du gjorde noget ved det? Hvilke konsekvenser ville det få for dig? Svaret virker uoverskueligt, så vi bliver hvor vi er.
    —
  • Måske er din virkelighed, at du overhovedet IKKE kender nogen, som ikke ”støjer” eller har ”drama” et eller andet sted i deres liv. Hvem skal du overhovedet tale med og om hvad, hvis brok eller drama er ude af spillet? Bliver du ensom? Hvem kan du tale med om dine ønsker og manifestationer, når du nu GÅR vejen og skaber det for dig bedste liv?

Jeg var til begravelse i sidste uge. En skøn, elskelig grand-kusine. 46 år gammel. Med tre mindre børn. Pludselig blev hun fjernet fra denne jord. Uventet og pludseligt.

Det gjorde dybt indtryk på mig.

Jeg tror altid, jeg har i morgen. Eller på mandag. Eller næste år. Men jeg ved det i realiteten ikke. Jeg forstiller mig, hvordan min grandkusine ligger i kisten og kigger tilbage på sit liv.

Hendes elskede. Hendes fodspor. Hendes bidrag til verden. Til andre mennesker. Lå hun og var stolt og lykkelig over det liv hun havde skabt? Jeg håber hun så, hvor mange mennesker, der var kommet for at sige tak og farvel. Hun var elsket. Af så mange. Hun havde spillet sin livsrolle så utroligt smukt.

Intet kan som døden sætte gang i refleksioner over livet.

solnedgang

Jeg så på mit eget liv. Er JEG glad og stolt? I dag? Lige nu? Selvom jeg håber på et i morgen. Og på endnu en mandag. Og et næste år. Er der noget, jeg gerne vil ændre på?

Svaret er, JA, der ER noget, jeg gerne vil gøre noget ved. I respekt for mig selv. Og for at støtte mig selv i den ”udgave” jeg ønsker at være. Så nu går jeg skridtene.

Et lille skridt ad gangen.

Det behøver ikke at være store, uoverskuelige skridt jeg tager, men små kærlige skridt i den retning, der nærer mig og hvor jeg er stolt af mig selv.

Hvilket lillebitte skridt kan DU tage allerede i dag, som dit fremtidige selv vil takke dig for? Og igen i morgen?

Christmas background in silver
Lad os række efter stjernerne.
Lad os inspirere hinanden til at vende ugidelighedsspiralen til en kærlig og nærende handlingsspiral, så vi ikke lader os nøje.
Lad os tale løsninger i stedet for problemer.
Lad os tale muligheder i stedet for begrænsninger.
Lad os omskrive en hæmmende livshistorie til at støtte os.
Lad os åbne vores hjerte igen og igen, SELVOM livet udfordrer os.

Lad os presse så meget livsglæde og kærlighed ud af dette liv, som vi kan.

Det gælder også kærligheden til os selv.

Lad os bruge døden som et minde om at Fejre Livet. Hver dag.

Kærligst,

Charlotte

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Meningskrise, Geni-zone, Tomhed og Følelsen af at Være Værdifuld – Hænger De Sammen?ú

17. august 2015 · by charlottekaaber

Jeg gør det stadigvæk! Stiller mig selv eksistentielle spørgsmål. Hvorfor er jeg her? Hvad er meningen med mit liv? Hvordan får jeg det bedste ud af mit liv? Og hvordan ved jeg, hvad der er bedst, med mindre jeg kender alle retterne? Alle mulighederne.

Min mand kigger på min refleksions-rynkede pande og spørger mig; Hvorfor det er så vigtigt. Om jeg ikke bare kan leve livet. Fra minut til minut. Hvis han skal herfra i morgen, er han stadig glad. Han synes han har haft et fantastisk liv. So far. Mens jeg går helt i krise ved tanken. For der jo så meget jeg gerne vil nå endnu. At se. Opleve. Dufte. Smage. Indsnuse. Og føle.

Solopgang
Jeg er grådig på livet. Bange for at gå glip af noget. Det gælder (desværre) også mad. Min største skræk er, at jeg ender i mellemtilfredshed. Foran et fjernsyn. Hvor alt er lunkent. Ikke rigtigt godt. Ikke rigtig dårligt. Bare leverpostej. Uden puls. Uden passion. Uden en dybere mening. Uden forbundenhed til andre mennesker.

Jeg insisterer på at føle mening. Hver dag!

For jeg tror på, at det allervigtigste for os alle er; At det vi bruger vores tid på giver mening – på et dybere plan. Det er afgørende for et menneske at føle sig værdifuld som den hun er, hvis hun skal føle sig fyldt op og næret. Indefra og ud. Og ikke omvendt, som de fleste af os lever.

Vi har brug for at bidrage positivt til andre menneskers liv. Uanset hvem vi er. For det er i vores relationer vi nemmest mærker vores essens. Vores væren. Den vi RIGTIG ER, når vi er stille og ikke handler og fikser ting.

Her mærker vi samhørigheden og nærværet med et andet menneske. Livs-eliksiren. Og når vi lader vores bidrag komme fra vores geni-zone (unikke zone), så føles det så godt. Både for os selv. Og for modtageren.

Hvis vi ikke føler, at vores bidrag i verden er værdifuldt begynder meningskrisen. I stilheden begynder tomheden. Den føles ubehagelig og utryg, for vi ved ikke helt, hvad vi skal stille op med den.

Store mennesker

Jeg tror på, at tomheden viser os, hvor vi skal justere kurs og hvor vi ikke har bragt hele os selv i spil i livet. At der er dele af os, der mangler at blive kigget på og integreret i vores indre.

De skal bringes i spil og deles med verden. Som en ny og endnu mere autentisk version af os. Sådan tror jeg det hænger sammen.

Jeg ønsker at leve mit liv mere og mere fra min Geni-zone (unikke zone). For jeg ved, det er vejen frem til dyb meningsfuldhed. På alle planer. Både i mit privatliv og i mit arbejdsliv.

Jeg vil leve mit liv uden kamp og knokleri. I lethed og i et kærligt nærende flow, der bærer mig gennem mine dage. Alt andet vi har lært er gammel programmering, der ikke giver os det liv vi ønsker os. Det skal aflæres!.

Jeg vil sige nej til opgaver, der IKKE føles rigtige, selvom pengene er gode. For jeg tror på, at jo mere klar og kompromisløs jeg er i min energi, jo bedre matchende opgaver vil lande til mig.

Jeg vil hver dag gøre min glæde og mit velbefindende til mit primære arbejde. Derefter vil jeg udføre dagens opgaver.

Charlotte Egemar kaaber

Charlotte Egemar kaaber

Jeg vil tage ansvar for min energi. Hver gang noget føles tungt og knoklende, vil jeg stoppe og tage en pause, indtil min energi igen er høj.

Jeg vil (på sigt) uddelegere ting jeg ikke kan lide at lave til andre. OGSÅ det jeg har svært ved at stille op til overfor min mand. Det som jeg synes jeg skal gøre – som en ordentlig kone og mor.

Men hånden på hjertet; Jeg gider ikke gøre rent, ordne have og lave mad. Jeg vil hellere arbejde. Det nærer mig så meget mere. Kan man det? Må man det? Er det for provokerende at have det sådan? For forkælet?.

Fakta er, at det er sådan jeg har det. Den del af mit liv bliver svær at få på plads, men jeg ved, at ingen af de opgaver får mig til at lyse op.

Jeg må øve mig i at stille op til den jeg er. Også der, hvor jeg ville ønske jeg var anderledes. Mere huslig. Jeg kan kun lide at lave mad og bage, når det er lystbetonet og ikke en pligt.

Kærligst,

Charlotte

Ps. Jeg har faktisk allerede lukket en havemand ind; Min far <3. Helt af sig selv ordner han vores have. Han nyder det siger han. DET er et HELL YES! J

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Går DISKUSSIONERNE med din kæreste i HÅRDKNUDE? Forstå HVORFOR og HVAD du kan gøre ved det.

5. august 2015 · by charlottekaaber

HVAD VIL DER SKE, HVIS JEG AFBRYDER EN DISKUSSION DU OG DIN MAND HAR GANG I OG SPØRGER DIG: ”HVAD SAGDE DIN MAND LIGE FØR?” ELLER JEG SPØRGER HAM, HVAD DU LIGE HAR SAGT.

Højst sandsynligt vil I begge svare, at det ved I ikke. I hørte ikke efter, for I er begge optaget af det næste argument. I fører en monolog, hvor I begge lader som om I er optaget af Den Ting, der fik bægret til at flyde over.

Diskussionen flytter ikke noget. For ingen af jer lytter. I er kun optaget af at få ret. Hver i sær. En anklager. En forsvarer. Rollerne skifter. Vi kører i ring. Om og om igen.

Charlotte Egemar Kaaber

Vi flytter INTET, hverken FOR hinanden eller MED HINANDEN. Og vi vokser IKKE som mennesker. Men vi lader som om vi kæmper for parforholdets bedste. Og retfærdighed til os selv. På millimeter demokratiets vegne og efter komplicerede pointsystemer, som kun du (og jeg :-)) kender i detaljen.

Langt inde bag Den Ting, der fik det hele til at kulminere ligger sandheden gemt. Kimen til vores smerte. Den egentlig årsag til diskussionen: Der er et behov vi ikke har fået opfyldt, som vi nu projicerer over på vores partner.

Vi gør det (næsten) alle sammen. Jeg gør det. Min mand gør. Vi fik ikke kommunikeret vores behov KÆRLIGT, KLART og KORT. Tidligere. Før diskussionen.

Lad os stoppe op og reflekterer over, hvad det egentligt handler om. Inderst inde. For det handler aldrig om selve vasketøjet. Vasketøjet er kun et symptom.

Men hvorfor er det så svært for os at kommunikere klar og ærligt, HVAD vi gerne vil have og HVORDAN vi vil have det? Og UDEN vores alenlange forklaringer, som ingen omkring os orker at høre på (heller ikke os selv).

Fordi vi ikke vil stille op for os selv. Tage lederskab. Så derfor gemmer vi os. Pakker ting ind. Konfliktsky. Anklagende. Indirekte. Eller vi siger: At det kan vores partner sgu da selv regne ud….det skal jeg da vel ikke sige…..(fyld selv ind).

Grunden er, at vi ikke vil ses.  Vi tør ikke stille op til den vi virkelig er. Inderst inde. Derinde hvor der ikke altid er perfekt og poleret. Vi er bange for at kigge ind. For vi tror, at den del af os er uelskelig. Og ikke tåler dagens lys.

CourageToStandUpAndSpeak

Det der er så vildt er, at dét vi forsøger at dække over, det har vores partner (og omverden) allerede opdaget om os. De ved det godt! De mærker det allerede i vores energi! Vi kan ikke skjule ting. For energien bag taler altid højere end vores ord.

Derfor er der i virkeligheden INTET vi kan blive ”afsløret” i at føle eller være. Det er en løgnhistorie. En ego-strategi.

Derfor kan vi trygt øve os i at sige til vores partner (og andre relationer), hvad vi ønsker og hvordan vi ønsker tingene. Kærligt, klart og kort. Helt uden ForklarMigRøv!

Og når vi nu alligevel er i gang, så lad os også beslutte at SIGE OP fra vores dysfunktionelle kommunikationsmønstre i:

  • rollen som Offer (hvor er det synd for mig…),
  • rollen som Martyr (her går jeg og gør..…)
  • brugen af Skyld og Skam (..tænk at han vil være det bekendt med alt det jeg har…..)
  • at bruge Magt (….jeg støjer indtil min partner giver op….)
  • altid at Ville Have Ret (…jeg kæmper som afhang mit liv af det….)

Og i stedet lade det være vores fælles mål at kommunikere KÆRLIGT, KLAR OG KORT i vores relationer. De vil elske dig for det. 🙂

Kærligst,

Charlotte

Ps. Jeg laver snart et kursus i KLAR, ÆRLIG OG KÆRLIG KOMMUNIKATION, hvis du har brug for hjælp til at kommunikere bedre.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Vi tror på KÆRLIGHEDEN. Vi finder sammen. Vi går fra hinanden. Men vi går stadig efter KÆRLIGHEDEN.

20. juli 2015 · by charlottekaaber

Jeg elsker, at så mange par tør gå efter kærligheden endnu en gang. Selv om de har børn. Og selvom det gik galt første gang. Jeg bliver så glad hver gang jeg møder mennesker, der prøver igen. Og igen. De tror på kærligheden. Kæmper for kærligheden. For kærlighed gør os godt. Når den er ren og betingelsesløs.

Jeg ser nyforelskede par. Og par der er tæt på at opgive deres forhold, fordi det er for kompliceret og smertefuldt. Smerten er blevet større end glæden.

Samhørighed

Min uge er et typisk eksempel på livets kontraster. Den ene dag besøger jeg et nyforelsket par, der gerne vil godt fra start med deres nye fusionsfamilie. De ser kærligt og blidt på hinanden. Har plads til hinanden. Lytter. Holder i hånd.

Jeg nyder det jeg ser. Bliver blød om hjertet og deler dét, jeg mener er nødvendigt for at skabe samhørighed i deres familie.

Senere på ugen møder jeg par, der er ved at gå fra hinanden. Hvor bebrejdelser og forsvarsmekanismerne er fuldt aktiveret. Ingen lytter. Ingen forstår. Kommunikationen er nedbrydende. Energien uforsonlig.

Begge lider. Begge er i deres følelsers vold. Begge undres over den andens manglende evne til at forstå, tage lederskab og kommunikere klart. Men der ér en sprække.

De véd det kan være anderledes. De sidder bare fast. I de destruktive mønstre de har udviklet med hinanden. De har ringet efter mig. Jeg kan mærke kærligheden mellem dem. Det magiske de har at give til hinanden.

De kan ikke selv mærke det. Lige nu. For smerten fylder. Det hele. Jeg lytter. Lytter lidt mere. Med et åbent og kærligt hjerte. Skaber samhørighed mellem dem og mig. De skal føle sig trygge i mit selskab, så de har lyst til at åbne op.

Jeg stiller spørgsmål. Jeg udfordrer dem. Hver især. Deres ord. Deres sandhed. Deres virkelighed. Jeg mærker energien skifter i rummet. Nye indsiger lander i hver af dem. Lidt efter lidt. Og pludselig er der hul igennem!

Mine hår rejser sig på armene. Jeg får tårer i øjnene. Jeg ved, at nu er vi nået ind til kernen af, hvad det virkelig handler om. Når ALT andet er skraldet af.

SpellLoveFeeLLove

Følelsen af at kunne læne sig tilbage i sit parforhold. Uden kamp. Uden bebrejdelser. Men med dyb hengivenhed og føle sig tryg og elsket – no matter what. Du vil passe på mig, være min klippe og jeg vil åbne mit hjerte og invitere dig indenfor. Der hvor jeg er allersmukkest, mest sårbar og aller stærkest.

Jeg bliver dybt berørt, når den transformation sker. Føler mig dybt taknemlig over at kunne hjælpe processen på vej.

I bilen minder jeg mig selv om, at jeg skal huske at værdsætte det jeg selv har. Det er ingen selvfølge. Den vidunderlige kærlige familie jeg har skabt sammen med Jégwan.

Jeg ved og mærker, at der findes en kærlig vej og jeg vil gøre mit allerbedste for at oplyse den for andre.

For kærligheden,

Charlotte

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Jeg Sagde Op!

6. juli 2015 · by charlottekaaber

I tirsdags sagde jeg mit trygge deltids-job op! Det har været undervejs længe. For jeg har været bange. Bange for konsekvenserne. Hvad nu hvis jeg ikke kan få kunder? Hvad nu, hvis ingen synes, at det jeg har at byde på er spændende og brugbart? Hvad nu, hvis jeg ikke er dygtig nok forretningskvinde? Hvad nu, hvis vi ikke har til de faste udgifter?

IQuit

I en lang periode talte min frygt højere end min længsel efter at leve af at være coach og mentor. PÅ TRODS af, at jeg lever og ånder selvudvikling 24/7. Jeg elsker det. Det er min dybeste passion. Det eneste jeg i virkeligheden gider tale om :-).

I alle sammenhænge jeg indgår, afkoder jeg automatisk stemningen og mennesker. Det sker helt af sig selv. Jeg kan ikke lade være. Det er min ”default” måde at være i verden på.
Stemmen inde i mig blev højere og højere. Den råbte til mig: ”Hvorfor sidder du og taler om en skide arbejdsproces, når det menneske du sidder overfor har brug for noget helt andet. Hvad tænker du dog på! .”

Det begyndte at gøre fysisk ondt inde i mig, at jeg ikke måtte tale om dét, der virkelig betød noget. Men det var jo ikke det, jeg var ansat til! Til sidst kunne jeg slet ikke koncentrere mig mere.

Jeg måtte tage ansvar og finde ud af, hvordan jeg kunne tæmme min frygt og opbygge min tillid til mine evner som fuldtidsselvstændig.

Verden spejlede mig så smukt på, at ”Hold nu op Charlotte, du har SÅ meget at byde på, så mon ikke det går”. Alligevel havde jeg ikke selv tillid nok til at tro på, at jeg kunne leve af at være mig selv.

I to måneder brugte jeg al min fritid (og transporttid) på at lytte til lydfiler, læse bøger, se workshops, læse om Loven om Polariteter . Helt systematisk arbejdede jeg med min frygt, fandt ud, hvad der virkede og ikke virkede for mig. En dag kunne jeg pludselig mærke, at jeg var klar til at tage springet.

Det føltes SÅ godt at gøre det, på trods af, at jeg er omgivet af mennesker, som jeg virkelig holder så uendeligt meget af og hvor jeg vil græde tonsvis af tårer over at forlade dem.

TheUniverseHasGotYourBack

Da jeg kom hjem i tirsdags, bad jeg Universet om at vise mig et tegn på, at jeg havde gjort det rigtige. Jeg bad dem bekræfte det i form af hvide fjer. Jeg skal hilse og sige, at jeg blev ”druknet” i hvide fjer. På ALLE måder fået vist, at jeg har gjort det rigtige. Det har været SÅ vildt at forstå, hvordan Universets Store Overblik kan resultere i de smukkeste sam-skabelser. Det rører mig dybt.

De kvitterede endda med to fantastiske ordre. Samme dag, som jeg sagde op.

Jeg er dybt rørt og taknemlig over, hvor meget hjælp og støtte, der er til os, når vi tør læne os tilbage i tillid. Jeg har taget SÅ mange GULDNOTER i min proces, som jeg vil dele i en workshop her til september. Det glæder jeg mig helt vildt til!

Den næste måned vil jeg arbejde på at grounde mig selv, da jeg har fået frigivet SÅ MEGET energi, at min hjerne konstant præsenterer mig for nye fantastiske muligheder, den har kogt sammen til mig. Jeg prøver at rumme det hele med ro, selv om jeg har lyst til at kaste mig ud i en million ting.

Det vil jeg ikke endnu. Det hele skal lige falde rigtigt på plads inde i mig.

Skønneste dig – ha’ en vidunderlig sommer. Husk: The Universe has got your back”. Det har jeg mærket på egen krop.

Kærlige sommerknus,

En glad Charlotte

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Er du en KONTROLFREAK? Forstå Hvorfor og Hvad du Kan Gøre Ved Det.

3. maj 2015 · by charlottekaaber

Kontrolfreaks! De er alle vegne. I familien. På arbejdspladsen. Blandt veninderne.

Måske er du – hånden på hjertet – selv sådan en. Men selvfølgelig lige præcis os to, VI er anderledes. Vi kontrollerer af HELT andre årsager. Og KUN fordi det er godt for alle. Vi ved, hvad der skal til (tror vi).

Kontrollere andre mennesker_Charlotte Egemar Kaaber

Måske kan du genkende følgende ”symptomer” (fra andre):

  1. Du tror, at hvis andre bare liiiige ville ændre en ting eller to ved dem selv, så ville du være lykkeligere. Så derfor prøver du at ”hjælpe dem” ved at udpege disse ”fejl” igen og igen.
  1. Du forsøger at få andre til at passe til dine ofte urealistiske krav. Du tillader ikke det uperfekte og derfor synes du heller ikke andre skal tillade det.
  1. Du dømmer andres adfærd som rigtig eller forkert og passiv-aggressivt fastholder du din opmærksomhed på dem, indtil de tilpasser sig dine forventninger. At sidde i stilhed med heftig undertrykt vrede mod andre er en mesterlig form for kontrol!
  1. Du tilbyder ”konstruktiv kritik” som en tilsløret måde at gennemføre din egen agenda på.
  1. Du ændrer hvem du og hvad du tror på, så andre vil acceptere dig. I stedet for bare at være dig selv, så forsøger du at kontrollere andres opfattelse af dig. Det er en umulig opgave. Du kan ikke kontrollere, hvad andre mener om dig.
  1. Du præsenterer “worst-case” scenarier i et forsøg på at påvirke andre til at fjerne sig fra noget,  henimod det du repræsenterer. Det kaldes frygt-taktik. At du bruger frygt til at få det på din måde.
  1. Du blander dig på vegne af andre mennesker ved at forsøge at forklare eller bortforklare deres opførsel mod andre.

Du tror, at hvis du kan ændre en anden persons uønskede opførsel, så vil du være gladere og mere tilfreds. Du gør andre mennesker ansvarlig for, hvordan du har det.

Kontrollerende adfærd_Charlotte Egemar Kaaber

HVAD HANDLER KONTROL VIRKELIG OM
Kontrolfreaks ved sjældent, at det er det de er. De tror de hjælper andre mennesker med deres ”konstruktive kritik” eller når de overtager et projekt for ”ingen andre kan gøre det ordentligt” .

De ser ikke deres kontrollerende opførsel som et symptom på det der VIRKELIG foregår: At deres egen angst er gået amok.

Den kontrollerede adfærd dækker ofte over en dyb følelse af forkerthed. Der er noget inde i dig, som andre mennesker ikke må opdage. Du forsøger at beskytte dig selv. Kontrollere dig ud af følelsen.

Du har irrationelle tanker som: Hvis jeg ikke får styr på dette, så bliver jeg fyret. Hvis jeg går med til det her, så går det ud over mit rygte. Hvis jeg ikke er hjemme kl. 16.00, så er jeg en dårlig mor.

Alle disse tanker er højst sandsynligt ikke sande.

I stedet for at lære at takle vores irrationelle tanker, forsøger vi at kontrollere situationen og andre mennesker.

Det kan vi bare ikke. Det er umulig opgave.

VEJEN TIL AT SLIPPE KONTROLLEN
Sagen er, er du er den eneste, der er ansvarlig for dig. Vejen til at slippe kontrollen og dermed få bedre relationer starter ALTID med dig.

I stedet for at forsøge at kontrollere andre, begynd at arbejde med at blive en bedre version af dig selv.

  • – Vis din sårbarhed overfor mennesker
  • – Gå aldrig på kompromis med din selvrespekt og vær tro mod dine kerneværdier
  • – Vær realistisk i dine forventninger til andre
  • – Stop din passive-aggressive opførsel og kommuniker klart og direkte
  • – Accepter at store dele af livet er ukendte komponenter
  • – Gå ind i konfrontationer – det er faktisk den eneste du kan gøre
  • – Tag ansvar for din egen lykke

Kontrolfreak_CharlotteEgemarKaaber

Hvis du arbejder på din egen ”forbedring” i stedet for at kontrollere andre, får du MEGET mere plads indvendig OG bedre og tættere relationer hele vejen rundt.

Og det allervigtigste gevinst: Du kan MEGET bedre lide dig selv i denne version.

 

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Det er Egoistisk IKKE at Opfylde Egne Behov

22. april 2015 · by charlottekaaber

I torsdags holdt jeg foredrag på en café propfyldt med kvinder. Det var en skøn aften. Kombinationen af bobler, hygge, lækker mad og foredrag, der rusker op i indgroede tankemønstre viste sig at være en stor succes.

Charlotte Egemar Kaaber

Kvinder har brug for at høre det. Igen og igen. Vi har brug for at lære at NYDE før vi kan YDE. Det er svært, når vi er opdraget til det modsatte. Vi har lært, at vi skal tage os af andre. Sørge for at dem omkring os har det godt.

I mange år holdt jeg fanen højt for at effektivisere arbejdsopgaverne herhjemme. Jeg anså det som min fornemmeste opgave at få alle praktiske opgaver overstået så hurtigt og effektivt som muligt, så vi kunne komme i gang med at hygge os og slappe af. Og helst inden kl. 20.00.

Charlotte Egemar KaaberUndervejs (for)dømte jeg alt og alle omkring mig, der ikke matchede min version af ”effektiv” og ”organiseret”. Selvfølgelig var jeg omgivet af 5 mennesker, der repræsenterede ord som dyne, hygge, afslapning, langsomlighed, dovenskab, ugidelighed.

Alt sammen ting, jeg havde brug for at skrue op for i mit liv. Universet leverer læremestre i mange afskygninger, indtil vi forstår det.

Nu har jeg mærket på egen krop, at det er egoistisk IKKE at opfylde egne behov. Hvis vi mærker et behov og ikke tager hånd om det, så uddelegere vi det behov til vores omverden. Det bliver pludselig deres ansvar at opdage, hvad vi har behov for. For behovet forsvinder ikke. Det er der stadig.

Hvis jeg er træt, er det altså mit ansvar at sørge for en lur. Det er IKKE min mands ansvar at opdage det OG foreslå en lur. Hvad nu, hvis han ikke opdager mit behov? Så bliver jeg med statsgaranti vred på ham!

Når vi tager hånd om egne behov, INDEN vi gør de praktiske ting og INDEN vi gør noget for andre, bliver vores energi meget højere. Vi genfinder balancen, roen og overskuddet.

Vi får nye kræfter til at gøre de praktiske ting. Og vi giver til andre fra OVERSKUD, i stedet for fra underskud og en følelse af at være drænet.

Det er aldrig rart, at modtage noget fra et menneske, der er drænet. Det giver modtageren skyldfølelse.

Når vi tager os godt af os selv, bliver vi juicy, levende, nærværende og meget mere livsglade.

 

 

 

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)

Jeg har brug for at forstå. At tro. At vide. At finde min sandhed

2. februar 2015 · by charlottekaaber

Jeg tror på, at vi alle er designet med et helt særligt livsformål. Et helt unikt sæt af talenter, som vi kan vælge at bringe i spil i alle mulige kreative kombinationer. Hele livet i gennem.

Jeg tror også på, at vi er her for at overkomme udfordringer. Nogen går ned med dem. Andre formår at holde hjertet åbent og komme ud på den anden side. Transformeret. Vise. Bløde. Fuldt bevidst om, hvor sårbart og skrøbeligt livet er.

CharlotteEgemarKaaber

Det er vigtigt for os alle, at leve et liv, der giver mening. På et dybere plan. Hvor vi føler os betydningsfulde. Hvor vi kan mærke, at vores bidrag er vigtigt og gør en forskel for andre.

Dagligt leder vi efter de kærlige møder med andre mennesker. Hvor vi føler os trygge, set og hørt. Hvor følelsen af samhørighed og kærlighed er tilstede. Her føles det godt at være os! Vi kan lide os selv i det møde. Vi vokser og udvikler os.

Ubevidst søger vi hen til et sted, hvor vi ikke længere er bange for at blive afsløret i at være utilstrækkelig. Dybt forkert. Men hvor vi er trygge i at dele ud af den, vi er. Uden frygt for konsekvenser. Når vi først har mærket den dybe følelse af samhørighed med et andet menneske, så søger vi tilbage. Igen og igen. Det føles godt og healende inde i os.

Jeg tror på, at det er meningen, vi skal hjælpe hinanden tilbage til at leve det liv, vi oprindelig er designet til, indtil de voksne omkring os begyndte at korrigere os og vores udtryk.

Jeg tror også på, at vi alle forbundet til hinanden og til en højere intelligens/bevidsthed. Den højere bevidsthed har direkte forbindelse til vores sjæl. Vores sjæl forsøger konstant at guide os i livet. På alle mulige måder prøver den at råbe os op. Og meget ofte sker dette gennem mødet med andre mennesker.

Mennesker som ligger inde med en nøgle og en viden vi skal bruge til vores vækst, på vejen tilbage til den vi er, når vi er 100% autentiske.

Del dette:

  • Klik for at dele på Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på LinkedIn(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Tumblr(Åbner i et nyt vindue)
Page 2 of 5 « Tidligere 1 2 3 4 5 Næste »
  • Blog på WordPress.com.
  • Connect with us:
  • Twitter
  • Facebook
  • RSS
Annuller

 
Indlæser kommentarer ...
Kommentar
    ×
    loading Annuller
    Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
    E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
    Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.