I går skrev den skønneste fitness instruktør, at hun ikke orker at træne på sin ferie i syden. Hendes krop er træt og hun vælger at lytte. På trods af heftig indre dialog mellem krop og sind.
Jeg elsker hendes udmelding. Elsker at se, hvad der sker, når vi for en stund giver slip. På reglerne. For hvor meget, eller hvor lidt vi bør og skal. Når vi i stedet går med det, der føles godt, rigtigt og nærende for vores krop og sjæl. I dette øjeblik.
Når vi så samtidig slipper trangen til at ville kontrollere (hvad vi slet ikke kan), hvad andre mener, tænker og konkluderer, om det vi gør eller ikke gør. Så bliver det interessant!
For hvad er det egentlig, vi måler os op i mod?
Hvem tror vi, der sætter sig til dommer over, hvordan vi lever og forvalter vores liv?
Hvem definerer egentligt, hvad Det Perfekte og Rigtige Liv består af?
I min verden burde ordet perfekt udgå. At noget skal være perfekt, før vi helhjertet kan tage det til indtægt og glæde os over det. Perfektionisme er en raffineret form for selvsabotage der gør, at vi enten aldrig kommer i gang. Aldrig bliver tilfredse, med det vi så gør. Eller hvordan vi ser ud. Der er altid noget, der kan blive bedre. Altid noget vi kan slå os selv hjem på!
Alligevel stræber de fleste af os efter hver vores version af Det Perfekte Liv. Derfor vil jeg komme med mit bud på en definition, så vi i det mindste har en idé om, hvordan vi har klaret os, når vi skal en gang skal herfra!
Det Perfekte Liv er (i mine øjne):
– Vores evne til at nyde livet i kærlig og balanceret forening af krop, sind og sjæl.
– Når alle tre dele er næret og der er kongruens mellem det vi føler, siger og handler.
– Når vi tillidsfuldt navigerer efter de instrukser vi konstant modtager fra vores sjæl på alle vores livs-områder.
Hvis det at følge ovenstående punkter kræver, at vi BEGYNDER at træne eller tager en PAUSE fra at træne. Så er det det vi skal lytte til. Når vi vælger IKKE at lytte, er det ren Ego-strategi og Frygten der snakker. Intet andet.
Når der ikke er balance mellem krop, sind og sjæl, så begynder utilfredsheden, dommene over andre, vreden, misundelse, arrogance, den manglende tid og lysten til at give manden, børnene, jobbet eller samfundet skylden for vores manglede livsglæde og succes.
Inderst inde deler vi alle et brændende ønske om at være sunde, stærke, kærlige, balancerede og succesfulde. Suge det bedste ud af livet. Leve det (for os) perfekte liv. Det er bare ikke altid OS SELV og VORES EGEN INDRE GPS, der sætter dagsordenen.
Derfor er det vigtigt, at vi opdager de områder, hvor noget udenfor os selv bestemmer, hvordan vi handler.
Når jeg en gang skal herfra, så håber jeg, at jeg kommer skridende, sidelæns på vej hen mod kisten, råbende, at de skal vente med at banke låget på, for jeg skal lige have en Pina Colada med mig. Det skal være festligt, når jeg skal herfra.
I mit liv – indtil den bling-bling pyntede kisten, vil jeg håbe, at jeg har grinet, elsket, kysset, haft sjælrystende samtaler, dyrket yoga, grædt, spist, drukket rødvin, rejst, arbejdet, inspireret, rusket og transformeret mennesker rundt omkring i verden i en skøn balance og forening, der har virket for mig. Og for mine elskede.
Skab en skøn uge i balance. Lyt, ti’ stille og følg dine instrukser.
Kærligst,
Charlotte
